Idéen bag

Det skal være nemt at opnå det gode liv i sydens sol

Jeg oplever at mange danskere ikke får udlevet deres drøm om det gode liv sydpå. Og det synes jeg er så ærgerligt – for det er virkelig skønt!

Oftest mangler overblikket over de økonomiske forhold og det kan føles uoverskueligt med alt fra det praktiske med at flytte udenlands.

Det gælder fx med at finde den rette bolig det rigtige sted, arbejdsregler, håndtere det administrative bøvl med det offentlige, koordinere selve flytningen, sætte sig ind i det nye lands regler, anderledes måder at gøre ting på, osv.

De fleste har godt styr på hvordan drømmen om det fremtidige gode liv ser ud. Det indbefatter oftest blå himmel, varme temperaturer, palmer, en swimmingpool og en mindre stresset hverdag.

Men når jeg spørger dybere ind til hvorfor de ikke er kommet afsted endnu, så kommer tvivlen frem.

I de fleste tilfælde er det netop manglende viden og planlægning, der gør at drømmen endnu ikke er blevet til virkelighed.

Min mission med Den danske klub på Malta er, at det skal være nemt at opnå det gode liv sydpå. Med den rette hjælp, kan det lade sig gøre nemmere end du tror.

Jeg har mere end 20 års erfaring i rådgivning af særligt iværksættere og digitale nomader samt selv været udlandsdansker siden 2016. Jeg har tidligere boet i Barcelona i Spanien og på Pafos og Larnaca på Cypern.

Jeg er serviceminded, har en høj empatisk sans og elsker at hjælpe mennesker. Samtidig har jeg en medfødt god evne til at koordinere og håndtere komplekse problemstillinger.

Desuden har jeg gode forbindelser og samarbejder med dygtige advokater og revisorer i både Danmark og på Malta.

Hos mig er et højt serviceniveau, viden og fortrolighed nøgleordene, for at skabe den rette løsning til dig og din eventuelle familie der flytter med.

Det hele med formålet om at du sparer tid og unødigt bøvl – og hurtigere få omdannet din drøm om det gode liv sydpå til virkelighed.

Jeg tager gerne en uforpligtende snak – det koster ikke noget.
Velkommen til det gode liv i sydens sol på Malta.

De bedste hilsener
Den danske klub på Malta
Ricco

Den danske klub på Malta