Alle som er bosat på Malta kan nu få en Covid-19 vaccine

Alle bosat på Malta kan nu få en Covid-19 vaccine
Billede fra Pixabay

Hvis du er bosat på Malta, og endnu ikke har fået tildelt dit Malta ID nummer, kan du nu blive vaccineret mod Covid-19 uden at bestille tid.

På Malta kan du møde op på Gateway Hall ved University of Malta, mandag til lørdag mellem 8:30 og 15:00.

På Gozo kan du møde op på Gozo Conference & Expo Center, mandag til fredag mellem 8:30 og 15:00.

Ønsker du en vaccine, skal du møde og og fremvise dit identifikationsdokument, fx dansk pas, sammen med et dokument som viser at du er bosiddende på Malta.

Det kan fx være en vand- og elregning, en lejeaftale eller en ansættelsesaftale, som viser din adresse på Malta.

Indtil nu har du skulle bruge dit Malta ID nummer for at kunne booke tid til en vaccine. Det kan du fortsat gøre, hvis du har dit Malta ID nummer.

Malta ID nummer udstedes af Identity Malta, men kontoret har været yderst langsom og besværlig i sin sagsbehandling.

Nogle har ventet har ventet i månedsvis på at få tildelt sit Malta ID nummer, selvom EU retten tydeligt angiver at et nummer skal udstedes straks.

Børn under 16 år, der skal vaccineres uden aftale, skal fremvise et identifikationsdokument, fx dansk pas, og ledsages af en forælder, der kan give samtykke til vaccinationen.

Mere end 80% af befolkningen på Malta er nu fuldt vaccineret mod Covid-19. To tredjedele af børn i alderen 12 til 15 har fået en første dosis af vaccinen.

Desuden vil en mobil vaccinationsklinik kunne benyttes på nedenstående datoer. Ingen aftale er nødvendig.

Mandag d. 19 i Mosta
Onsdag d. 21. juli i Żejtun
Fredag d. 23. juli i St. Julian

De præcise adresser er dog ikke offentliggjort endnu.

I henhold til nye indrejseregler, der blev meddelt fredag, får du fra onsdag ikke lov til at indrejse til Malta, medmindre at du er fuldt vaccineret.

Den Europæiske Union har givet udtryk for bekymring over forbuddet og sagde, at det kan være diskriminerende i henhold til EU retten om fri bevægelighed.

Malta skal nu forklare sig, hvorfor de mener at tiltaget er nødvendigt.

Deltag i diskussionen

Den danske klub på Malta