Skattemyndigheder i Maltas lufthavn har fået sig en ny firbenet medarbejder, som allerede onsdag har fået sin første fangst i afgangshallen.
Den sorte labrador, med navnet Żekkin, markerede en indonesisk passager, der var på vej til Istanbul. Det medførte at en toldofficerer spurgte ind til hvor mange kontanter han medbragte.
Passageren hævdede, at han kun havde €3.000, men det viste sig at han havde €16.295. I henhold til EU reglerne skal kontanter over €10.000 deklareres til toldvæsenet ved ind og udrejse.
I overensstemmelse med proceduren, accepterede passageren at underskrive et udenretsligt forlig og blev løsladt efter at have betalt en bøde.
Żekkin har gennemgået et intensivt træningsprogram i Storbritannien hos UK Border Force. Enheden anses for at være verdensledende inden for træning af detektorhunde.