Filminspilningerne til Ridley Scotts anden Gladiator film genoptages her på Malta fra december måned efter de lange Hollywood strejker.
Malta er i centrum for opmærksomheden i EU, da landet topper de seneste økonomiske fremskrivninger fra EU-Kommissionen, med en vækst på 4%.
Sigma Convention, en messe inden for igaming, afholdes Marsa i denne uge med mere end 25.000 deltagere. Den store mængde deltagere har skabt en store trafikpropper på Malta i løbet af ugen. Heldigvis er det sidste dag i dag, fredag!
Malta står desværre øverst på EU-listen over stigning i drivhusgasemissioner.
Der også positive nyheder, da myndighederne på Malta netop har godkendt oprettelsen af en stor solfarm ved Għadira Bay. Solcellerne ville stå for 42% af folkeferie.dk’s danske feriebys energiforbrug.
Siden delebilfirmaet GOTOs lukkede sine aktiviteter på Malta i september sidste år, har de elektriske opladestationer ikke været i brug. Myndighederne påtænker at de ca. 450 tomme parkeringspladser snart vil blive brugt udelukkende som opladestationer til alle elbiler.
En anden glædelig nyhed er, at træerne i Mosta forbliver på deres plads ved Mosta Rotunda, efter at det lokale byråd har omgjort beslutningen om at flytte dem ud af byen. Det er resultatet efter flere dages store protester fra de lokale borgere.
Der er ny statistik om befolkningen bosat på Malta, hvor der i september måned i år, er registreret lige under 517.000 indbyggere. 71% af befolkningen er maltesere. St. Paul’s Bay det mest befolket område med over 36.000 indbyggere, hvoraf 60% af dem er ikke maltesere.
På beskæftigelsesfronten er der også opmuntrende nyheder, hvor juni måned havde en 7,6% stigning i fuldtidsbeskæftigelse ift. sidste år.
Slutteligt er viser en statistik at befolkningen bosat på Malta rejser mere udenlands. I forhold til sidste år er 41,3% flere rejst udenlands.
Kommende aktiviteter
I aften, fredag d. 17. november kl. 19:30 kan du opleve en klarinet kvartet i Vallettas Mediterranean Conference Center. De spiller forskelligt fra Mozart, Dvorak, og ABBA.
I morgen d. 18. november kl. 20 kan du opleve Bachs musikalske kompositioner på Vallettas St. Pauls Pr-Cathedral orgel understøttet af visuel kunst.
Næste torsdag d. 23. november kl. 19 kan du være med til en italiensk vinsmagning på Palazzo Parisio. Det koster €80 at deltage for vinsmagning med en fire retters gastronomisk rejser.
Illuminated Trail starter fra d. 25. november til d. 6. januar, hvor du kan nyde en charmerende gåtur i Verdala Palace. Åbningstiderne er fra kl. 17-21.
Julefrokosten i år afholdes lørdag d. 2. december på SOHO The Strand. Pladserne bliver hurtigt optaget, så skriv endelig tilbage hvis du gerne vil med! Det bliver en fantastisk hyggelig dag med dansk mad og lidt banko til at slå mave til.
Du kan også gå en dejlig tur i Pietas Villa Frere og nyde deres have med næste åbningsdag d. 3. december.
Vallettas Baroque Festival holder over 30 koncerter i mere end 15 forskellige lokationer fra d. 11-28. januar næste år.
Rigtig god weekend!
Anne Marie & Ricco