Malta er 4. mest stressede land i Europa

En ny undersøgelse om stress i Europa, har placeret Malta som det fjerde mest stressede land i Europa, hvorimod Danmark rangerer som mindst stresset. Det mest stressede land er Grækenland.

Kirken på Malta opfordrer forældre til ikke at sende deres børn i skole på mandag, da lærerne holder strejke.

Arbejdsgivere viser sig at ikke være mere imødekommende over for medarbejdernes behov ved at tillade brug af sygedage til at tage sig af børn. Arbejdsgiverne siger det ikke kan reguleres og vil blive udnyttet.

Kreditvurderingsvirksomheden Moody’s har bekræftet at Malta har en stabil fremtidsudsigt, dog med udfordringer der inkluderer den voksende aldersgruppe og manglende grønnearealer i landet.

Vikarbureauer skal fra april næste år have en licens for bl.a. at kunne regulerer arbejdstiderne for de mange overarbejdede medarbejdere.

Beskæftigelsesmæssigt har antallet af registrerede arbejdsløse i Malta faldet med 25 personer siden 2022 og står på 2,50% i anden kvartal ift 2,90% i første kvartal af 2023.

Der er også kommet et forslag om at ulovliggøre test for jomfruelighed i Malta, hvor alle involverede vil blive fængselsstraffet. Det inkluderer sundhedsfagligt personale til barnets forældre.

På boligfronten ses en stigning i antallet af lejekontrakter i det første kvartal af året, hvilket potentielt kan påvirke boligmarkedet og priserne.

Selvom der er en stigning i antallet af lejekontrakter, er der et fald i de godkendte boligbyggerier på 12,7% ift. sidste år.

Fortina Hotel i Sliema er endelig færdig med deres imponerende renovering på €35 millioner, som har givet hotellet flere etager og er nu på 183 værelser.

Oktober måned så en nedgang i den årlige inflation til 3,7% i forhold til septembers 4,1%.

Pantsystemet, Beverage Container Refund Scheme Malta, har indsamlet over 204 millioner drikkebeholdere i deres første år.

Afslutningsvis inviteres du til Valletta for at opleve julemagien i hovedstaden gennem forskellige arrangementer. Det sker fra d. 25. november helt frem til d. 31. december.

Kommende aktiviteter

Det er Black Friday i dag, så hvis du skal nå at købe billige julegaver, er der mange butikker som har udsalg. The Point Sliema har kæmpe Black Friday udsalg i hele deres indkøbscenter.

Vær også opmærksom på, at næste mandag d. 27. november er så “Cyber Monday”, hvor online butikker har kæmpe udsalg (dette inkluderer også Lego), og tirsdag d. 28. november er kendt for at have kæmpe udsalg på flybilletter!

For at komme godt ind i julestemningen, kan du nyde en dejlig gåtur igennem Verdala Palace og nyde The Illuminated Trail fra i morgen, lørdag d. 25. november frem til d. 7. januar.

Lørdag d. 25. november kan du også opleve den legendariske operasanger Andrea Bocelli og Joseph Calleja i MFCC Malta Fairs and Conventions Centre, Ta’ Qali kl. 20:30. Der er få billetter tilbage!

Denne søndag d. 26. november er der et julemarked i Naxxars Hilltop Gardens fra kl. 10 frem til kl. 18.

Julefrokosten 2023 er allerede næste lørdag d. 2. december på SOHO The Strand. Der er få pladser tilbage, så skriv endelig en mail tilbage hvis du gerne vil med! Det bliver en fantastisk hyggelig dag med dansk mad og lidt banko til at kunne slå mave til.

Vallettas Baroque Festival holder over 30 koncerter i mere end 15 forskellige lokationer fra d. 11-28. januar næste år.

Rigtig god weekend!

Anne Marie & Ricco

Deltag i diskussionen

Den danske klub på Malta