Maltas højeste belyst juletræ er i Rabat

Rabats julelandsby, Natalis Notabilis, er officielt registreret det højeste juletræ, med elpærer på Malta der har imponerende 7.500 LED pærer.

Dog er Rabats julelandsby blevet pålagt bøder på op til €700 per madbod, grundet manglende håndvaske.

I en maltesisk families hjem i Storbritannien har juledekorationer og belysning fanget opmærksomheden, hvor alle donationer bliver sendt videre til en hospice, som har tidligere hjulpet familien.

Prisen på en liter mælk er steget for anden gang i år fra €1 til €1,15.

Malta Freeport har opnået en rekord med 14.600 containerflytninger på megaskibet Palais Royal.

San Gwann byder nu på en ny have, hvor et tidligere forsømt område er blevet omdannet til et åbent byrum, der tilbyder beboere og besøgende et fredeligt tilflugtssted midt i byen.

Lige uden for Zurrieq er planer om at bygge 12 bungalows blevet godkendt. Det ville erstatte den ulovlige parkeringsplads. 

En sektion af loftet på Ghaxaq Primary School er torsdag morgen kollapset, hvilket udløser bekymringer om skolefaciliteternes sikkerhed og vedligeholdelse. Heldigvis kom ingen til skade.

Ejendomssalget på Malta i november er nede på 20% sammenlignet med året før, med kun lidt over 1.000 færdige salg.

Malta er blandt seks andre EU lande, som gerne vil beholde en juridisk paragraf der gør det muligt at overvåge journalister, under henvisning til den nationale sikkerhed. Medlem af EU-Parliamentet David Casa siger at regeringen har allerede beføjelsen til at overvåge maltesiske borgere.

En Eurobarometer undersøgelse viser, at 47% af malteserne føler, at der er negative konsekvenser ved at udtrykke deres politiske synspunkter. Malta ligger som den anden sidste på listen, mellem Ungarn og Polen.

Universitetsstuderende holdt i torsdags en symbolsk “begravelse” for en nedrevet boghandel, som bliver erstattet af et hotel på 11-etager.

En ny statistik viser, at arbejdsløsheden på Malta mellem juni og september lå på 2,5%, som er en stigning på 5,9% af personer i beskæftigelse. I Danmark lå den på 2,8%.

Kommende aktiviteter:

For at komme godt ind i julestemningen, kan du nyde en dejlig gåtur igennem Verdala Palace og se “The Magical Illuminated Trail” frem til d. 7. januar.

Den nye indkøbscenter Mercury i St. Julian’s holder også julemarked i næste uge fra d. 13. december frem til d. 17. december i tidsrummet 10:00-22:00.

Vallettas nationale nytårsfejring tilbage i år med flere lokale kunstnere og god stemning.

Hvis du er på Gozo til nytår, kan du hoppe ind i det nye år med Vengaboys i Victoria fra kl. 21.

Vallettas Baroque Festival holder over 30 koncerter i mere end 15 forskellige lokationer fra d. 11-28. januar næste år.

Til sidst ville jeg (Anne Marie) rigtig gerne takke jer alle for en varm velkomst. Jeg har haft en fantastisk oplevelse på fire en halv måned her på Malta.

I den tidsperiode har jeg været praktikant for Ricco i Den danske klub på Malta, hvor jeg har lært at sæt de her sjove nyhedsbreve op, få arrangeret nogle få begivenheder, og til sidst stået for at udarbejde turisthåndbog for Malta for danskere, som Ricco nok vil fortælle dig om på et senere tidspunkt.

Dette bliver det sidste nyhedsbrev i år.

Tusind tak for en fantastisk oplevelse her på Malta.

Rigtig god jul og godt nytår.

Anne Marie & Ricco

Deltag i diskussionen

Den danske klub på Malta