Negativ Covid-19 test kræves ved indrejse med fly til Danmark

Negativ Covid-19 test kræves ved indrejse med fly til Danmark
Billede fra Pixabay

Den danske transportminister Benny Engelbrecht oplyser fredag aften, at den danske regeringen har besluttet at indføre et krav om, at alle flypassagerer til Danmark skal fremvise en negativ coronatest, før flyselskaberne må tage dig med.

Det sker for at begrænses smitten med de mere smitsomme varianter af Covid-19.

Fra 9. januar kl. 17:00 til og med 17. januar vil der være forbud mod at flyve til Danmark med passagerer uden en negativ coronatest.

Testen skal være taget indenfor 24 timer før passageren går ombord på flyet.

Testen må gerne være en kviktest, alternativt den mere sikre PCR test.

Forbuddet gælder alle passagerer undtagen børn til og med 12 år, og det er op til flyselskaberne at sikre, at man ikke kommer ombord uden en negativ test.

Indenrigsflyvninger og flyvninger fra Grønland og Færøerne er undtaget fra forbuddet.

Du kan som dansk statsborger indrejse til Danmark uden en test, hvis du rejser med bil, båd, tog eller på anden vis end med fly.

På Malta kan du bestille en kviktest (rapid test) eller en PCR test ved at ringe til den maltesiske nationale Corona hotline på nummer 111 eller +356 21324086. Du kan også booke en tid online.

Du vil så få booket en tid hurtigst muligt på et testcentre. Det er gratis.

Deltag i diskussionen

Den danske klub på Malta