Nye retningslinjer for selvisolation ved indrejse til Danmark

Nye retningslinjer for selvisolation ved indrejse til Danmark
Billede fra Københavns Lufthavn

Retningslinjerne ved indrejse til Danmark er fredag ændret for rejser fra en region eller et land hvor der frarådes ikke-nødvendige rejser, herunder Malta.

De danske sundhedsmyndigheders nye retningslinjer anbefaler selvisolation i 10 dage ved indrejse til Danmark.

Du kan afbryde din selvisolation, hvis du tager en Covid-19 test. Testen skal tidligst tages på fjerdedagen efter din hjemkomst. Hvis testen er negativ, kan du afbryde din selvisolation.

Sundhedsmyndighederne anbefaler, at du tager en PCR-test ved hjemkomst.

Erhvervsrejsende anbefales ved hjemkomst at tage en test og gå i selvisolation, indtil negativt testresultat foreligger.

Testen kan være en PCR-test i Testcenter Danmark eller kviktest ved privat udbyder og mod betaling.

Det anbefales derudover, at den erhvervsrejsende tager endnu en test efter 4 dage. Denne bør være en PCR-test.

Vær opmærksom på at det er anbefalinger, ikke et lovkrav.

Danske statsborgere og personer med bopæl i Danmark må fortsat rejse ind i Danmark uanset formål og uden at medbringe en negativ Covid-19 test.

Kravet om en fremvisning af en negativ Covid-19 test ved indrejse til Malta gælder fortsat.

Hvis du ikke kan fremvise en negativ Covid-19 test som er under 72 timer gammel, vil du blive testet ved ankomst til Malta. Hvis testen er positiv, skal du i 14 dages karantæne.

Klik her for at læse det danske Udenrigsministeriums rejsevejledning for Malta.

Deltag i diskussionen

Den danske klub på Malta