Et nyt forslag vil indføre regler for hvordan politibetjente på Malta må have ansigtshår.
Det foreslås, at skæg og fipskæg skal være etablerede og må ikke være skægstubbe. Minimumslængden skal være på en halv centimeter.
For at sikre, at dette følges, ville politistyrken hvert kalenderår tillade to vækstperioder for skæg og fipskæg. Alternativt ville man kunne dyrke skæg eller fipskæg i en ferieperiode.
Forslaget indeholder illustrationer om, hvordan et fipskæg kan se ud, så ingen politibetjente beslutter at skære den for tæt på.
I Danmark er der ingen retningslinjer for, hvordan politibetjentenes skæg skal se ud. Man skal blot fremstå præsentabel og kunne begå sig i alle befolkningsgrupper.