Opdaterede Covid-19 restriktioner på Malta

Opdaterede Covid-19 restriktioner på Malta
Billede fra Pixabay

Hvis du er færdigvaccineret mod Covid-19, behøver du fra på mandag ikke længere at bære en maske udendørs på Malta, så længe at du går alene eller er sammen med én anden person.

Desuden indfører Malta krav om fremvisning af gyldigt vaccinecertifikat for at få adgang til restauranter, cafeer, barer, fitnesscentre, biografer, teatre, kasiner, klubber, swimming pools, spa, sauna og andre offentlige steder.

Det svarer til det danske coronapas, hvor personale skal scanne QR koden fra dit vaccinecertifikat.

Hvis dit vaccinecertifikat er udstedt fra Malta,vil det være gyldigt i tre måneder fra du blev færdigvaccineret eller ni måneder fra din boostervaccine.

Er dit vaccinecertifikat udstedt af andre EU-medlemslande, herunder Danmark, vil dit vaccinecertifikat være gyldigt i ni måneder efter du senest er vaccineret.

Reglerne for social afstand på restauranter, barer og andre lignende steder fjernes også fra mandag. Diverse sportsbegivenheder med tilskuere tillades igen.

Personale, som har direkte kontakt med kuner, skal også kunne fremvise gyldigt vaccinecertifikat overfor deres arbejdsgiver.

Undtagelser for krav om fremvisning af gyldigt vaccinationscertifikat

  • Hvis du er bosat på Malta, har været i udlandet og ikke modtaget boostervaccinen, er du undtaget indtil 1. februar.
  • Personale med direkte kundekontakt, har en dispensationsperiode frem til 1. februar til at blive vaccineret, hvorefter de skal være i besiddelse af en gyldig vaccinecertifikat.
  • Personale uden direkte kundekontakt.
  • Hvis du er mellem 12-18 år, som i øjeblikket ikke er berettiget til boostervaccinen, skal ikke at fremvise boostercertifikat.
  • Hvis du er under 12 år gammel.
  • Hvis du er gravid (de første tre måneder).
  • Hvis du er testet positiv og venter på at få din boostervaccine.
  • Hvis du har fået en reaktion på vaccinen og har en attest fra din læge eller sundhedsmyndighederne.
  • Hvis du har fået udstedt et dispensationsbrev fra sundhedsmyndighederne.

Krav til steder der serverer mad

  • Registrering af kontaktoplysninger (navn, efternavn, ID-kort/pasnummer og
    kontakttelefonnummer) på mindst én person pr. reservation skal opbevares i op til 28 dage efter reservationen/fremmødet på etablissementet.
  • Mundbind skal altid bæres og må kun tages af, når du sidder og spiser
    og drikker.
  • Kun siddende gæster er tilladt.
  • Det er ikke tilladt at danse.
  • Alle bestillinger skal tages ved bordet. Der må ikke modtages bestillinger i baren.
  • Alkoholholdige drikkevarer må kun serveres til maden.
  • Fælles fingermad/tallerkener kan tillades, forudsat at det kun er for de personer, der deler samme bord.
  • Buffet er tilladt, forudsat at der opretholdes en passende social afstand.

En virksomhed som giver adgang til en person, der ikke er i besiddelse af et gyldigt vaccinecertifikat, får en bøde på €500 for hvert eneste tilfælde.

Klik her for at:

Udskrive dit maltesiske vaccinecertifikat.

Læse den fulde beskrivelse af reglerne på engelsk på de maltesiske myndigheders hjemmeside.

Deltag i diskussionen

2 kommentarer
Den danske klub på Malta