Fra lørdag d. 1. maj 2021 kan du som færdigvaccineret (to uger efter sidste stik) eller tidligere smittet, rejse til Danmark fra Malta uden at skulle testes eller i isolation.
Det samme gælder færdigvaccineredes medrejsende børn under 18 år, i det større børn dog vil skulle testes efter hjemkomst.
Som færdigvaccineret eller tidligere smittet skal du heller ikke fremvise en negativ Covid-19 test inden du stiger ombord på et fly til Danmark fra gule eller orange lande.
Der er en række krav til, hvad det vil sige at være fuldt vaccineret.
Læs mere på det danske udenrigsministeries hjemmeside.
Er du ikke vaccineret eller ikke har været smittet, skal du fortsat fremvise en negativ Covid-19 test, som ikke må være mere end 48 timer gammel, ved ombordstigningen på flyet.
Du skal desuden testes igen ved ankomsten til Danmark samt i fire dages karantæne. Du kan afbryde karantænen ved at tage en kvitekst eller CPR test på fjerdedagen, hvis resultatet er negativt.
Læs mere om indrejsereglerne til Danmark, når du ikke er vaccineret eller har været smittet på coronasmitte.dk (se under orange land, som Malta p.t. er).
Ved indrejse til Malta skal du fortsat fremvise en negativ Covid-19 test, der ikke er mere end 72 timer gammel.