En ny undersøgelse viser, at 79% af medarbejderne på Malta har oplevet psykiske lidelser, såsom stress og angst relateret til deres arbejde.
Over halvdelen svarede, at de arbejder mere end 40 timer om ugen, som ellers er det maksimale i den maltesiske arbejdslovgivning.
68% af de adspurgte svarede, at de havde oplevet et psykisk problem direkte forårsaget af deres job inden for de seneste 12 måneder.
Det er blandt andet koncentrationsbesvær og konflikter med kolleger, som er en væsentlig årsag til den dårlige mentale tilstand.
MiscoMalta, som har udarbejdet undersøgelsen, forklarer at antallet af medarbejdere på Malta, der har oplevet psykiske problemer, kan have en forbindelse til Coronapandemien.
I Danmark oplever 380.000 lønmodtagere ofte eller hele tiden at føle sig stresset, og 28% af det samlede sygefravær blandt lønmodtagerne skyldes et dårligt arbejdsmiljø.