Større arrangementer bliver igen tilladt på Malta

Større arrangementer bliver igen tilladt på Malta
Billede fra Pixabay

Fra 5. juli bliver større arrangementer på Malta igen tilladt for færdigvaccinerede personer, som kan fremvise et gyldigt vaccinecertifikat.

Der må deltage op til 100 personer indtil videre. Fire uger efter hæves antallet til 200 personer.

De større arrangementer skal afholdes med siddende personer, kan være både indendørs og udendørs, men skal afholdes i et lukket områder, som giver arrangøren mulighed for at kontrollere personer som går ind og ud.

Du kan få udstedt et vaccinecertifikat 14 dage efter din sidste vaccinationsdato.

Hvis du har et vaccinecertifikat fra et andet EU land, fx det danske Coronapas, kan du benytte det i stedet for Maltas vaccinecertifikat.

Mere end 60.000 personer på Malta har indtil videre allerede downloadet deres vaccinecertifikat.

Du kan downloade eller udskrive dit vaccinecertifikat på hjemmesiden certifikatvaccin.gov.mt

Vaccinecertifikatet gør det også muligt at slippe for at bære mundbind udenfor på Malta fra juli.

Deltag i diskussionen

Den danske klub på Malta