Turister kræver penge tilbage grundet høj musik

Turister kræver penge tilbage grundet høj musik
Billede fra Times of Malta

Ifølge Malta Hotels and Restaurants Association er turister, der har booket overnatning i Valletta, utilfredse med den sene aftenmusik og kræver derfor kompensation. 

Malta Hotels and Restaurants Associations kritik af musikken bunder også i, at de mener det er upassende for en luksuriøs destination og skader Vallettas image. Valletta er som by på UNESCO’s verdensarvliste.

I juni fik barer og restauranter lov til at spille musik til langt ud på natten.

Dette blev mødt af klager fra både beboere og Malta Hotels and Restaurants Associations, og loven blev opdateret til, at virksomheder i ni af de mest populære gader er tilladt indtil kl. 1 om natten.

Ifølge turistministeriet har tidligere turister i Valletta klaget over manglen på underholdning om aftenen i hovedstaden, hvilket forårsagede ændringen til at begynde med. 

Lovgivningen er problematisk, fordi man ikke må støje for meget, men der er ikke angivet en støjgrænse, som forhindrer politiet i at gøre noget. 

Deltag i diskussionen

Den danske klub på Malta