Velkommen til Stambord på Malta

Stambord er et netværksmøde for danskere på Malta, som afholdes hver første onsdag i måneden kl. 19:30 på den danske bar The Ivy i Paceville.

Du er velkommen, uanset om du er fastboende eller besøger Malta. Stambord afholdes i en uformel atmosfære, hvor der er rig mulighed for at dele erfaringer, netværke og finde nye forretningsforbindelser.

Konceptet Stambord blev etableret af Danes Abroad Business Group Online (DABGO) i 2008 i New York, og har siden da afholdt Stambord i over 40 byer verden over. Stambord på Malta arrangeres af Den danske klub på Malta i samarbejde med DABGO.

Det er gratis at deltage, hvor du selv betaler for evt. mad og drikke i baren. Vi har arrangeret at der bliver serveret dagens danske ret.

Tilmeld dig venligst på hej@dendanskeklub.mt senest dagen før kl. 12, så vi kan give kokken besked.

Vi glæder os til at se dig!

Den danske klub på Malta